LCA er en metode, og ikke et facit med to streger under

Når vi i Søren Jensen regner på en bygnings CO₂ udledning, er vi meget bevidste om, at LCA-metoden kun er lige så god som spørgsmålet der stilles og at enhver LCA-beregning er forbundet med et niveau af usikkerhed svarende til projektfase projektet, som LCA-beregningen er foretaget i. Materialemængder, datagrundlag og de livscyklusfaser der medregnes i den aktuelle LCA, har selvsagt stor indflydelse på det resultat der opnås.

I Søren Jensen har vi derfor udviklet vores eget LCA-værktøj som understøtter vores successive tilgang til LCA-analyser.
Resultatet fra vores LCA-værktøj vil altid synliggøre den usikkerhed der ligger i både mængder og leverandør af materialer, som er forbundet med et LCA-resultat i en given fase.

Figur 1 - Eksempel på resultat fra Søren Jensens LCA-værktøj, hvor du kan se GWP (Global Warming Potential) på bygningsdele og sensitivitet i kg CO₂e/m²/yr.

Greb i handlingsrummet

Den arkitektoniske udformning af et byggeris geometri, har en stor indflydelse på, hvor meget CO₂/m²/år byggeriet udleder. Jo flere m² facade pr. bruttoareal, jo større CO₂ aftryk fra facaden pr. bruttoareal.
Dette er første mulighed for at optimere bygningens CO₂ udledning. Anden mulighed er, når konstruktionsdelene sammensættes. En facade udleder mere pr. m², hvis den består af tunge materialer som stål eller beton, end hvis den består af biobasserede materialer som f.eks. trækassetter.

Umiddelbart er ovenstående arkitektoniske greb, som løses i de tidlige faser af byggeprocessen.
Vores erfaring i Søren Jensen er dog, at de bærende konstruktioner typisk udgør op til 50-70 % af et byggeris samlede CO₂ udledning iht. BR18 LCA-metoden. Vi har derfor som ingeniører et ekstra fokus på at være med i den tidlige designfase, da netop bygningsgeometrien bestemmer, hvilke muligheder der er for det statiske system.
Er der lange spænd som nødvendiggør beton og stål, eller kortere spænd, som kan klares med trækonstruktioner. Ligeledes kan få søjler og ekstra bjælker være med til at reducere tykkelsen på etagedækket, hvilket har en stor indflydelse på bygningens samlede CO₂ udledning.

Anvendelse af LCA-værktøjet

Når vi i Søren Jensen anvender vores eget LCA-værktøj, er det netop for at fremhæve og visualisere, at vi i de tidlige designfaser er langt fra et endeligt resultat. Vi vil kommunikere et sandsynligt worst-case og et best-case resultat. Her får bygherre og projektteamet en mulighed for at se på, hvilke konstruktionsdele og materialer der har den største usikkerhed/spredning i resultatet, og som bør have det største fokus i forhold til at optimere og spare CO₂. Derved kan der også opstartes en dialog om det handlerum der er for optimering af CO₂ udledningen for bygningen.

Spredningen af resultatet minimeres hen mod den endelige LCA-beregning, i takt med, at mængder verificeres og materialeproducenter kendes.
Ligeledes har vi i vores værktøj mulighed for at regne med forskellige scenarier af genbrugsmaterialer, udskyde levetider, og medtage forskellige faser, ligesom vi løbende kan lave variantanalyser af de forskellige konstruktionsdele.
Dette anvender vi særligt i vores arbejde med strategisk LCA, hvor vi hjælper bygherrer med at træffe valg om, hvordan deres bygning kan optimeres mht. CO₂ udledning.

Visualiseringer: CEBRA // Bobler: SJ

Villa 1 - som eksempel på tidlig LCA

I udviklingsprojektet Villa 1 i forbindelse med Fra 4 til 1 Planet (4 til 1) er der meget tidligt i processen udvalgt materialer og produkter, for netop at kunne komme ned mod det meget ambitiøse mål på 2,5 kg CO2/m²/år. I traditionelle projekter, vil vi typisk se, at resultatet ligger i midten af spredningsfeltet på grafen, da der både er potentiale til at optimere, og risiko for at der bruges mere CO₂. I 4 til 1 er der allerede i den tidlige fase optimeret. Maksimalværdien på spredningen viser, hvor meget CO₂/m²/år, det aktuelle projekts geometri og konstruktionsdele ville udlede, hvis der ikke var blevet truffet valg om CO₂ besparende materialer og optimering af mængder i konstruktionsdelene.
Heraf ses det tydeligt, at det er af høj vigtighed, hvilke materialeproducenter der anvendes og at LCA-processen er en integreret del fra projektets opstart.

Visualisering: CEBRA

Et tænkt eksempel på LCA-beregning: Stålkonstruktion på et fiktivt projekt

En stålkonstruktion gives som eksempel på usikkerhed om mængder og data.
I en dispositionsfase er produktionstegningerne endnu ikke lavet. Der er kun lavet et overslag på mængderne, som anvendes i LCA beregningen. Ligeledes kendes ej heller stålproducenten. Kommer stålet fra en producent som har genanvendt stålskrot i stålet og som forarbejder stålet med vedvarende energi? Eller kommer stålet fra jomfruelig jernmalm, som smeltes ved 1600 grader af energi fra kulkraft?

Når entreprenøren skal udføre projektet, kan de optimeringer der er gjort i designfasen, ende med, at blive elimineret, hvis der ikke holdes fokus på, hvor der er stor risiko for at udlede mere CO₂ fra materialerne.

Én geometrisk optimeret bygning med stålfacade, kan i en LCA umiddelbart have en lavere CO₂ udledning end en anden bygning med mange facadespring. Men hvis de forkerte valg træffes ved indkøb af stålet, i den geometrisk optimerede bygning, kan CO₂ udledningen ende med at blive højere, and hvis man havde valgt geometri med facadespring, men til gengæld havde valgt stålproducent med lavest CO₂ udledning.

LCA - Hvad så nu?

Udover at udbrede viden om LCA og implementere SJs LCA-værktøj, er vi i Søren Jensen også ved at digitalisere LCA-processen, hvor vi har fokus på at lade det ske i et tempo, hvor vi kan uddanne og udvikle vores LCA-kollegaer med fokus på reelle mængder i byggeriet – også de mængder som ikke nødvendigvis opgøres i en BIM model.