Skip to main content Skip to footer

Europaplads

Visionen bag byggeriet på Europaplads er at skabe et attraktivt flerbrugerhus med en bæredygtig profil. Byggeriet er som det første kontorbyggeri nogensinde tilmeldt Den Frivillige Bæredygtighedsklasse og vil blive certificeret i forhold til DGNB Guld og Netzero.

Projektet er udviklet af bygherre, Finn Bach, som et markant arkitektonisk bidrag til Aarhus, mens Søren Jensen har projekteret alle ingeniørfag og bidraget til den ambitiøse bæredygtighedsstrategi.

 

Hos Søren Jensen har vi selv lejet byggeriets 3. etage, hvor en stor del af både overflader og installationer udføres i demonterede genbrugsmaterialer, som sources fra kontorbyggeriet Nauticon. Denne del af opgaven sker i tæt samarbejde med Danica Ejendomme, der ejer både Nauticon og det nye byggeri på Europlads.

 

Udover det store fokus på genanvendelse, bliver projektet det første kontorbyggeri i Danmark med et anlæg til CO2-fangst. Søren Jensen og Danica Ejendomme har samarbejdet med Soletair Power om projektering og implementering af det nye anlæg, som med tiden vil være med til at sikre et negativt CO2-regnskab.

Kontakt

 

Vil du høre mere?
Kontakt Kristian Flyvholm

 

+45 4194 9444
krf@sj.dk

Kristian Flyvholm

 

Udviklingschef