Skip to main content Skip to footer

Certificering

Certificeringer inden for byggeriet spiller en stadig større indflydelse i vores projektering. Hos Søren Jensen udfører vi certificeringer inden for bæredygtighed og tilbyder certificerede statikere såvel som brandrådgivere.

Bæredygtighed

Når vi udfører bæredygtighedscertificeringer, kombinerer vi dem ofte med bæredygtighedsledelse. Det giver mulighed for at rykke projektet i en regenerativ retning frem for blot at ’holde regnskab’ over de valg, der træffes. På den måde bliver certificeringerne værdiskabende og sikrer, at bygherre i sidste ende får et bedre og mere bæredygtigt projekt.

Statiker

Vi har certificerede statikere op til højeste klasse. Vores statikere arbejder aktivt med projektering og bliver typisk anvendt i projektets indledende faser til at udforme det statiske hovedgreb. Her vil statikeren være med til at lægge den rette struktur for udførelsen af projektet og sikre dokumentation helt frem til og med udførelsen.

Brand

Vi har certificerede brandrådgivere op til højeste klasse. Vores brandrådgivning er stærkt funderet både i projektering og praktisk beredskabsarbejde, hvilket giver et solidt fundament for rådgivning om konkrete løsninger såvel som dialog med myndigheder. Et af de områder, der spiller en stadig større rolle i brandrådgivning, er brugen af biogene materialer. For at kunne tilbyde den bedste rådgivning på området, deltager vi løbende i relevante forsøgs- og testbyggerier, hvor materialerne spiller en hovedrolle.

Kontakt

 

Vil du høre mere?
Kontakt Kristian Flyvholm

 

+45 4194 9444
krf@sj.dk

Kristian Flyvholm

 

Udviklingschef