Skip to main content Skip to footer

Vejle Kulturhus


BESKRIVELSE

NYE RAMMER FOR FÆLLESSKABET
Vejle Bibliotekerne transformeres til et nyt kulturhus som skal rumme biblioteket, borger-, scene, musik- og kulturlivet med et stort fokus på godt flow, inddragelse af inde- og udefunktioner, bevægelse - og plads til alle. 
 
Forvandlingen til et kulturelt centrum kommer til at ske ud fra fire styrende værdier; at Vejle Kulturhus skal: 


Forbinde byen - Være et fællesskab på tværs - Være et kulturelt centrum - Være et bæredygtigt og fleksibelt hus


Ud fra disse værdier bliver den eksisterende bygning transformeret og udvidet med to mindre tilbygninger, i et udtryk der understreger den bæredygtige tanke og de cirkulære greb som projektet er formet af. 

NYE KVADRATMETER SUPPLERER DE EKSISTERENDE
600 nye m² skal kombineres med de 5.600 eksisterende m², der transformeres med bæredygtighedsmål, der sikrer en begrænsning af CO2-aftrykket ved at bevare og aktivere eksisterende bygningsdele, anvende biogene materialer og optimere energiforbruget. 

Facader udføres i genbrugte aluplader og træ, der upcycles og  fokuseres på cirkulære materialevalg. Dette skaber en bygning, der forbinder den historiske kontekst med den fremtidige mutifunktionelle brug. 

EN SUMMEN AF LIV
Multisalen er kulturhusets motor for aktivitet og formidling: et højloftet, fleksibelt rum med mobil teleskoptribune, mørklægning og direkte adgang til depot og backstage. To store skydedøre forvandler salen til en udendørs scene, hvor parken bliver publikum.
Perfekt til koncerter, film, teater og borgerarrangementer.
 
I hverdagen kommer huset til at summe af bevægelse: Musikrum ved caféen trækker lyd og liv helt ud til forpladsen, børneområdet rummer små scener til fortælling og performance, og atriets siddetrapper danner rammerne for oplæsninger, pop‑ups og fællessamlinger. 

Her kan alle deltage uden forudsætninger. Fra børnenes legende læring til voksnes fællesskaber og spontane arrangementer i foyer og café - velkommen til.