Skip to main content Skip to footer

Vrå Skole og Børnehus

Vrå Skole og Børnehus


BESKRIVELSE

LEG, LÆRING OG UDVIKLING 
Vrå Skole og Børnehus er et unikt samlingssted til læring, kultur, idræt og socialt samvær for alle aldersgrupper. 
Her rummes både folkeskolebyggeri, daginstitution og kulturhus med tilhørende bibliotek, idrætshal og udendørs aktivitetslandskab. 

Skolen rummer 462 elever, daginstitution 164 børn - og leg, læring og udvikling er også fokus i daginstitutionen, som udgør ca 1500 m².
Og her er bevægelse, idræt og udfoldelsesmuligheder i allerhøjeste grad i højsædet, da skolen er DGI-certificeret som idrætsskole og børnehaven er certificeret som bevægelsesbørnehave.

PRISVINDENDE PROJEKTERING
Brugerinddragelse og workshops har været en stor del af processen i de tidlige faser for at sikre, at bygningen opfylder behovene hos elever, personale og lokalsamfundet - og Søren Jensen har igennem hele projekteringsforløbet anvendt LCA og LCC som styrende parametre for design af skolen.

I det hele taget har den cirkulære og bæredygtige tanke været styrende. Resultatet er en skole der har modtaget DGNB-certificering til både Guld og Diamant.

Og arbejdet for at skabe et unikt byggeri er af flere omgange blevet hædret: I 2022 blev Vrå Børne & Kulturhus kåret som Årets Skole og i 2023 fik byggeriet Hjørring Kommunes Arkitekturpris.